↑ Tilbage til Nyt

Vi sender hilsner til hinanden

Vi sender hilsner

  http://www.falkene-haderslev.dk/images/Diverse/hilsnersiden.JPG

   På denne side kan man sende hilsner til dem, man læser om og genkender fra historierne, eller dem man ønsker, at andre skal huske igen, måske at man får en kontakt til hinanden igen, eller finder ud af at mødes i klubben om Torsdagen i Ulige uger fra kl 19.00

   Der vil ikke blive besvaret indslag her på siden, kun via private mail.

Hilsner som du vil sende skal være af positiv karakter, for at komme med på

 siden som eks denne, som vi Takker meget for at blive mindet om.

 

Interesant artikel om mc forhandlere i Haderslev og Kolding. Jeg tillader mig alligevel at kommenterer på teksten til billederne. Der hvor der nævnes Børge Mørcks forretning, er jo den gamle Falck station og som det ses på billedet Citroën forhandler TH Knudsen ved siden af. Begge lagde de i Sydbanegade. Børge havde butik og værksted, skrå over for Ford på Agtrupvej, senere var han sammen med Frederik Odgaard om værksted og butik i Seest. Der blev senere overtaget af Karl Weksel, som før var hos HG Nielsen. Børge forhandlede TWN og Ariel. Butikken på Agtrupvej blev overtaget af Arno Borck, han forhandlede Triumph. Før havde han værksted i Låsbygade. Børge Mørck kom efter sine selvstændige forretnings forsøg, tilbage til sin gamle læreplads, hos HG Nielsen, Vejlevej, efter Johannes Mäkinen, Nimbus kører på bane, forlod sin værkfører stilling his HG N. Johannes startede en mc forretning og værksted i Christiansfeld. HG. Nielsen forhandlede, BMW, NSU, BSA, AJS, Matchless, Goggo, Messersmith kabinescooter og senere NSU biler og Morris. Jeg blev udlært mc mekanikker hos HGN i 1957. Derfra mit kendskab til datidens mc værksteder. Venlig hilsen, Helge Poulsen.

 

Syntes du skal have en stor ros for dit epistel, som inspektør Alfred Lund, ville have sagt. Da jeg selv er lokalhistorisk interaserret har jeg nydt og slugt alle dine minder. Og der var mange \”små ting\” som jeg helt havde glemt. bl.a. Gulf. Og mindes da også flere af de omtalte døde personer. Jeg var glad for at lærer dig at kende da du var på Sving Inn. Dengang var jeg kun en ung purt på 17 år. men oplevede i mine mange år mange mennesker der. Og en sjov ting. Ole Lakolks lejlighed, senere Erik Jensen´s lejlighed er i dag min. Skide godt Polle. min store respekt for dit epistel Lars Hansen

 

Hej Polle. Jeg har lige læst om vores sjak Edderkoppen, og du efterlyser mig. Jeg lever i bedste velgående, og det er så heldigt, at jeg den 1. september flytter tilbage til Sønderjylland, og så kunne jeg da godt tænke mig at møde nogle af de gamle gutter.
Med venlig hilsen Kaj

 

Møjn Polle. Berts efternavn var Lorentzen, Interessant læsning og mange minder, kom jo også sammen med mange fra dengang. havde selv en NSU max 240 magen til Bottes (Chr)var bare ikke medlem men  har været meget med bagpå lige som Jørgen (El Strøm). Møjn

 

Hej Polle.
Tak for sidst, det var hyggelig at træffe dig igen. Og sikken en herlig hjemmeside, med de gode fortællinger fra din side, spændende. Du må gerne skrive mit hele navn Jes A. Ratzer vedr. “Damende Klubben”. Medlem af klubben dengang var også Mogens (efternavn?) fra Strandelhjørn på BSA Gold Star.
Lige en rettelse til din fortælling om dengang vi kørte om kap.
__________________
Hønen løb ind under mit baghjul og fløj o.10 meter op i luften med fjer over det hele. Vi standse op og kørte tilbage for at se om den var død, og en af gutterne trak en kniv og stak den i hønen, og nu var den død. Derefter kørte vi mod stranden. Hvad der efterfølgende skete, ved du bedre.
Jeg har billeder fra Damende klubtiden mm. Jeg kigger forbi med kopier en dag. Hvornår er du på værkstedet ?
Mange hilsner fra Jes – Vojens

 

 

   Hej Poul, jeg har købt en NSU max for nyligt og søgte på nettet om dette mærke her landede jeg på din / jeres hjemmeside og har med stor fornøjelse og forundring læst nogle af dine historier, 3 navne har jeg genkendt : Peter Bøll og bror Kim Jacobsen arbejdede jeg sammen med på Storebælt broen 1990-93. Jørgen Lund har jeg mødt fordi jeg også har en Velocette Thruxton det havde du også en gang og jeg håber også at møde ham til sommer, til Velo træf Peter og Kim må du hilsen hvis du ser dem
Hilsen Niels Camp